3. Send SMS fra en ordre og følg status

Opdateret 27. juli 2026

Alle SMS'er der vedrører en ordre — både automatiske skabelon-beskeder og manuelt sendte — vises i SMS-boksen på ordrens side i SmartPack Admin (i højre kolonne, under Shipments).

SMS-oversigten på ordren

For hver besked vises:

  • Tidspunkt, telefonnummer, afsendernavn og selve beskedteksten

  • Status (se tabellen nedenfor) — opdateres automatisk, når operatøren melder tilbage

  • Antal segmenter beskeden fyldte, og om den er blevet faktureret hos inMobile (charged)

  • Kilde: navnet på skabelonen der sendte den, eller Manual for håndsendte beskeder

  • Forsendelses-kobling: er beskeden udløst af en forsendelse, vises et forsendelses-label — hold musen over for at se tracking-numrene

Statusser

  • Pending – Beskeden er oprettet, men endnu ikke bekræftet afleveret til inMobile

  • Sent – inMobile har modtaget beskeden og sender den videre til operatøren

  • Delivered – Operatøren har bekræftet, at beskeden er modtaget på telefonen

  • Failed – Beskeden kunne ikke leveres — fejlårsagen vises med rødt (fx ugyldigt nummer)

  • Cancelled – Beskeden blev annulleret inden afsendelse

Status opdateres via en automatisk tilbagemelding fra inMobile og kan tage fra få sekunder til nogle minutter, afhængigt af operatøren. Genindlæs siden for at se nyeste status.

Send en SMS manuelt

  1. Åbn ordren og klik Send SMS i SMS-boksens overskrift.

  2. Phone er forudfyldt med ordrens modtagernummer — det kan rettes, fx hvis kunden har oplyst et andet nummer telefonisk.

  3. SMS Configuration viser, hvilken konfiguration (og afsendernavn) beskeden sendes med. Har kunden flere aktive konfigurationer, vælger du i en dropdown.

  4. Skriv beskeden. Tælleren under feltet viser løbende antal segmenter — hvert segment koster som en selvstændig SMS.

  5. Klik Send.

Beskeden logges på ordren som Manual og får leveringsstatus på lige fod med automatiske beskeder.

Har kunden ingen aktiv SMS-konfiguration, viser dialogen en advarsel med et link til at oprette én — se artikel 1.

Typiske anvendelser af manuel SMS

  • Besked om forsinkelse eller restordre på en konkret ordre

  • Opfølgning når en pakke står uafhentet i pakkeshoppen

  • Svar på en kundehenvendelse, hvor kunden er lettest at nå på SMS


Næste skridt: 4. Fejlfinding og gode råd

Relaterede artikler